Lærling søges

Elektronikfagtekniker-Lærling 

Har du interesse og flair for elektronik og IT? Vil du lære om skibenes navigations- og kommunikationsudstyr? ... så er DU måske vores nye lærling?

Jobbet

Du vil som lærling indgå i et team med erfarne serviceteknikere, som vil lære dig op i en spændende branche. Du vil deltage i tekniske installations- og servicerelaterede opgaver, herunder klargøring, opdatering, fejlfinding og reparation af udstyr. Du vil også deltage i produkttræningskurser.

Kvalifikationer

Du har flair for elektronik og interesse i IT systemerne bag elektronikken. 

Du er en fleksibel, mødestabil og serviceminded person, der gerne møder med "pas og skiftetøj" i tasken, klar til hurtigt at kunne rykke ud til vores kunder både i Danmark og i udlandet.

Omhyggelighed og ordenssans er en naturlig ting for dig og du er indstillet på en karriere, hvor ikke to dage er ens. Du er ansvarsbevidst, moden og ikke nem at "slå ud af kurs", og du er samtidig socialt velfungerende, god til samarbejde og indstillet på at lære.

Du er god til dansk og engelsk i skrift og tale, og du har gyldigt pas, ren straffeattest og kørekort. Har du kendskab til eller interesse for den maritime branche, vil det også være en fordel. 

Vi tilbyder

Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en internationalt orienteret dansk virksomhed.

En spændende læreplads med alsidige arbejdsopgaver i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er frihed under ansvar og gode og hjælpsomme kollegaer.

Vores værdier er: Engagement, fleksibilitet ogansvarsbevidsthed – og vi forventer det samme af dig.

Lyder det som jobbet for dig?

Så send din velbegrundede ansøgning med tilhørende eksamenspapirer, og gerne med et vellignende foto, til Executive Assistant Helle Rasmussen på email  

Eventuelle spørgsmål kan ligeledes sendes hertil eller på tlf. 41 44 60 02.

Bemærk venligst

Vurderingen af ansøgningerne og kandidaterne vil ske løbende og stopper, når vi har fundet den rigtige person. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

NAVTEAM ligger i Svendborg, men vi – og i særdeleshed vores serviceteknikere - opererer worldwide.

 

Se jobannoncen her.

This site use cookies.
I accept cookies from this website
Accept