Tekniker
Elektronik, Service og teknisk support
Selvstændigt og ansvarsfuldt job for teknikere, der søger et spændende job med udfordringer og gode oplevelser
Vi har vokseværk, og søger derfor flere dygtige folk til vores tekniske team.
Jobbet
Vores kontor ligger i Svendborg, men vi - og i særdeleshed vores teknikere - opererer worldwide. Dit job vil typisk foregå om bord på vores kunders skibe i DK eller udlandet og kan f.eks. være
- installation af topmoderne udstyr
- klargøing af udstyr
- opdatering af udstyr og software
- fejlfinding
- reparation
- årlige syn
Herudover vil du fra vores kontor i Svendborg fungere som generel support til vores serviceafdeling, vores datterselskab og øvrige samarbejdspartnere, samt assistere kunder og kolleger med remote teknisk support og service.
Du vil få en grundig produktoplæring og træningskurser i Danmark og udlandet.
Kvalifikationer
Din indgangsvinkel til jobbet kan være elektronikfagtekniker, elektriker med interesse for IT og elektronik, svagstrømsingeniør, rejsemontør eller autodidakt IT- eller elektronik"nørd".
Du er dygtig, ansvarsbevidst og serviceminded, og taler og skriver både dansk og engelsk. Du arbejder selvstændigt med stor omhyggelighed og grundighed, du holder styr på dine ting, og du har ingen problemer med at arbejde under tidspres.
Du kan lide at møde med "pas og skiftetøj" i tasken, klar til hurtigt at kunne rykke ud til vores kunder.
Vi tilbyder
Et job hvor få dage er ens, og hvor der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
En spændende arbejdsplads i en dansk internationalt orienteret virksomhed, med gode og hjælpsomme kolleger og frihed under ansvar.
Du bliver en del af et team, hvor engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed er i højsædet - sammen med godt humør og daglig trivsel.
Ansøgningsfrist - Hurtigst muligt.
Vi indkalder løbende til samtaler og processen stopper, når vi har fundet den rigtige person.
Send din ansøgning til:
NAVTEAM A/S
Norgesvej 7
5700 Svendborg
Att.: Executive Assistant Helle Rasmussen
Ansøgningen skal indeholde relevante bilag samt dokumentation for erhvervserfaring og gerne billede.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på tlf.: 41 44 60 02
Se den fulde jobannonce her.